Et liv i aa´s 3X12

Trin Traditioner Og Koncepter Isoleret

AA´s_Traditioner_Tjekliste

Koncept_Tjekliste_Med_Officiel_Oversættelse

Introduktion

Anonyme Alkoholikere som helhed er bygget op af grupper. Som en del af sit arbejde afholder en AA-gruppe et eller flere AA-møder.
Alle der har et ønske om at holde op med at drikke bør være velkommen til at deltage i et hvert AA-møde.
Hver gruppe kan vælge en grupperepræsentant, som kan deltage i regionsmøderne i den region, hvor gruppen hører hjemme.
På samme måde som en grupperepræsentant kun kan deltage i sin egen regionsmøder, kan et hvert medlem kun være medlem af én gruppe – det der kaldes en hjemmegruppe.
Hver region kan vælge et vist antal delegerede til Servicekonferencen.
Servicekonferencen er Anonyme Alkoholikeres højeste (menneskelige) myndighed.

Anonyme Alkoholikere har 3 x 12.
12 Trin
12 Traditioner
12 Koncepter
Alle er vigtige og i et liv i AA er der et naturligt flow igennem, hvor tilegnelse af det ene element er en absolut forudsætning for at kunne forstå og gøre brug af det næste.

Ovenstående formel til problemløsning er en, vi gør meget brug af i vores hjemmegruppe, og som denne lille gennemgang vil tage udgangspunkt i .

I forhold til trinnene bruger vi den normale 1-2-3 i al problemløsning, mens er der i forhold til traditionerne er tale om handlinger vi undlader, og i forhold til koncepterne er tale om hvordan vi handler indbyrdes.

 

AA´s 12 Trin

1. Trin

Vi indrømmede, vi var magtesløse over for alkohol, og at vi ikke kunne klare vort eget liv.

Hvad indrømmer vi? At vi er magtesløse. Hvad er vi magtesløse overfor? Jeg hører rigtig mange delinger om at vi er magtesløse over for alverdens ting, og det er selvfølgelig rigtigt, men det der står i første trin er alkohol, så lad os holde det ved det.

Når jeg ikke kunne styrer den mængde jeg drak og jeg heller kunne ikke lade den første stå, var jeg naturligvis magtesløse overfor alkohol, og når livet ender i den ene druk tur efter den anden, så bliver det selvfølgelig fuldstændig uhåndterligt. Problemet er altså Magtesløshed.

Jeg havde rigtig svært ved den del at mit liv var blevet uhåndterligt. Jeg kunne godt se at det var blevet lidt bøvlet det hele, men det var da bare noget jeg skulle rette op når jeg nu var blevet ædru. Sagen er bare den at jeg fik svære og svære ved at håndtere livet i ædru tilstand.  Jeg kunne ikke forstå det, og har fundet ud af det skulle jeg heller ikke.

Det eneste der kræves for at begynde er villigheden til at indrømme lige netop dét.

2. Trin

Andet trin snakker om, at vi kan få vores sunde fornuft tilbage. Der er her alene tale om den sunde fornuft, der skal sætte mig i stand til at lade den første stå. For det er jo det der er mit problem. At jeg ikke kan tåle at drikke, er jo lige meget, hvis jeg aldrig drikker.

Men mit problem er at uanset hvor meget selvindsigt jeg får eller hvor mange AA møder jeg går til, så har jeg ikke den sunde fornuft, som skal fortælle mig at jeg skal lade den første stå og på et eller andet tidspunkt ender jeg med at tage den første genstand.

Ellers var jeg jo ikke magtesløs!

Og når problemet er magtesløshed er den indlysende løsning magt. Og som der står på side 65 i Store Bog:

“Vort dilemma var mangel på styrke. Vi var tvunget til at finde en Magt, ved hvilken vi kunne overleve. Og det måtte være en Magt større end os selv”.

Naturligvis!

Men hvor og hvordan skulle vi finde denne Magt? Det er netop, hvad denne bog handler om. Dens hovedmotiv er at sætte dig i stand til at finde en Magt, større end dig selv, som kan løse dit problem.

Jeg skal ikke finde en højere magt i 2.trin. Jeg skal ”bare” vælge at tro på at det der virker for jer også kan virke for mig.

Forskel på tro og tillid: Forestil dig, at du lige er flyttet til en ny by, hvor du ikke kender nogen. En dag begynder din bil at give dig problemer, så du beslutter at få den repareret. Så du spørger din nabo: ”Kender du en god mekaniker her i byen?”

Naboen anbefaler en fyr, der hedder Ole, og siger: Ole gør et godt stykke arbejde, han reparerer altid min bil. Du beslutter dig for, at lade Ole kigge på din bil.

Du har aldrig mødt Ole før, og naboen som anbefaler ham, har du kun kendt i kort tid. Men du beslutter, at lade Ole reparere din bil, fordi du vælger at tro på, at din nabo taler sandt. Lige nu, tror du altså på, at Ole er en god mekaniker. Du har endnu ingen tillid til Ole, kun en tro på at. Men denne tro er nok til at du tager en beslutning og handle derefter.

Lad os antage, at Ole reparerer din bil godt, hurtigt og til en rimelig pris. Du er tilfreds med hans arbejde, så næste gang din bil skal repareres, spørge du ingen til råds, du kører direkte hen til Ole og lader ham gøre arbejdet.

Denne gang handler du i tillid til, at Ole kan lave din bil, en tillid som er baseret på din erfaring fra sidst. Dette kan kun ske på baggrund af din villighed til at tro, og handlingen du udførte baseret på den tro.

At tro på noget er altså altid et valg, og troen kommer altid før en handling. Som et resultat af en handling får man en erfaring, der bevirker, at man får tillid eller mistillid til noget. 

Men tillid kommer altid efter handling.

Dr. Carl Gustav Jung pointerer løsningen i kapitel 2, hvor han siger, at hvis man er håbløs alkoholiker, er den eneste en løsning en åndelig oplevelse som viser sig ved at de ideer, følelser og holdninger, som tidligere var de styrende kræfter i mit liv, pludselig viger for et komplet nyt sæt ideer og motiver.

Dr. Silkworth, der har skrevet Lægens synspunkt, er inde på det samme, han kalder det bare en total psykisk forandring.

Jung vidste at den åndelige oplevelse skete af og til, men han vidste ikke, hvordan den opstod.

Psykologen William James vidste heller ikke, hvordan de opstod. til gengæld vidste han at en åndelig oplevelse altid sker på baggrund af et totalt sammenbrud.

I AA sammenhæng er første trin det totale sammenbrud.

Andet trin er løsningen.

Og det er det der er det enestående ved AA programmet. Selv om resultatet er mirakuløst, er det ikke enestående.

Det enestående ved AA programmet er, at vi nu har fundet en formel, der ved gennemarbejdning automatisk fører frem til den åndelige opvågnen, som Jung og dr. Silkworth siger, er en absolut nødvendighed for helbredelse.

Og det er jo så også det eneste formål med programmet og bogen.

Formålet er jo ikke at holde sig ædru, men at opnå en bevidst kontakt med en Højere Magt eller en åndelig opvågning, og der igennem få løst vores problem.

3. Trin 

Vi besluttede at lægge vor vilje og vort liv over til Gud, sådan som vi opfattede Ham.

Hvad er det der står her? Vi besluttede at lægge vor vilje og liv over til gud, som vi ser ham!!! Hvordan gør vi det???

Der står tre frøer på en sten, så beslutter den ene frø sig for at springe i vandet. Hvor mange frøer står der så tilbage på stenen?

Tre, for den har jo kun besluttet sig, den har ikke gjort beslutningen til handling endnu!!!

En beslutning der ikke følges op af handling er fri fantasi. Jeg har i min korte tid i AA hørt om og set rigtig mange der indrømmer magtesløsheden i 1. trin, erkender at magten må komme fra noget højere i 2. trin. Tager en beslutning i 3. trin og SÅ stopper de!!!
De ender på druk, og nogle af dem har jeg været med til at begrave. Det er det vi i vores gruppe kalder AA-valsen 1-2-3 drik, 1-2-3 drik

Hvis vi stopper efter 3. trin er det ikke  andet end teori, hvorfor og hvordan kommer vi videre herfra ?

4. Trin

Store bog side 80:

“Skønt denne beslutning var nødvendig og afgørende, ville den kun have lidt betydning, hvis den ikke straks fulgtes op af en ihærdig indsats til at se i øjnene og blive af med de ting i os selv, som havde låst os fast. Alkoholen var blot et symptom. Vi måtte grave efter årsager og virkning”.

Alkoholen var kun i symptom.

Det reelle problem er min selvcentrering og at hele min tankegang og mit liv er funderet med udgangspunkt i Selvet.

Og jeg kan jo ikke både beslutte at Gud skal styre min tanker og handlinger Og samtidig lade mit Selv styre det.

Så jeg bliver nødt til at grave efter årsag og virkning, for min beslutning i 3.trin er ikke meget værd, medmindre jeg kommer af med det i mig selv, der holder mig låst fast i Selvet og som forhindrer mig i at efterleve den.

Og det arbejde starter jeg på i fjerde trin.

5. Trin

Jeg var jo ikke ligefrem trænet i at se ærligt på mig selv, så jeg havde brug for et andet mennesker til at korrigere min selvretfærdiggørelse og mine rationaliseringer.

Inden jeg kom i AA følte jeg mig jo også meget anderledes. ”Der er ingen der har det som mig Hulk Hulk”

Så Jeg havde i høj grad også brug for at bryde min isolation og min følelse af ensomhed og anderledeshed.

6. Trin

Vi var helt indstillet på at lade Gud fjerne alle disse karakterbrist.

Nu har vi indrømmet problemet og vi har erkendt løsningen. I 3. – 4. trin fik vi klarlagt hvordan vi gør og formålet med det var at lægge alt frem for gud og et andet menneske.

Nu skal vi så se lidt på hvordan vi sikre at det i fremtiden er gud der tager styring i mit liv.

Der noget i formuleringen af 6. trin som har voldt mig problemer. Jeg er HELT indstillet… Da jeg først var igennem 4.-5. Trin der VAR jeg HELT indstillet. Men der gik ikke lang tid inden de kom igen og igen og igen…

Problemet er at jeg aldrig kan blive HELT indstillet på det her. Hvis jeg nu er 100 % ærlig, ender jeg så ikke med at blive snydt?

Hvis jeg nu er 100 % betænksom, hvem betænker så mig. Osv. Osv.

Fakta er at gud er der altid, fakta er at gud gerne fjerner mine brist. Problemet er, om jeg vil lade ham gøre det. 6. Trin er mit PROBLEM og alt for overset i AAs program.

Det jeg er villig til her, er, at lade gud fjerne mine brist igen og igen, øjeblikkeligt at de træder frem. Hvad de syntes at ville blive ved med, i en dog nedadgående styrke.

Hvordan vi gør det her på daglig basis, kommer vi til i 10.trin.

7. Trin

Vi bad Ham ydmygt fjerne alle vore fejl.

Bill skriver under femte trin i 12+12, at ydmyghed er en klar indsigt i hvem og hvad, vi egentlig er, fulgt af et inderligt ønske om at blive, hvad vi kunne have været.

Indsigten skulle jeg gerne nu have opnået gennem trin 4 og 5.

Den indsigt var ikke udpræget positiv, så da jeg opdagede, hvilke selvcenteret, uærligt, frygtsomt og ubetænksomt menneske, jeg var blevet, fik jeg et inderligt ønske om at blive, den jeg kunne have været, og det ønske bekræftede jeg i trin 6.

Så nu skulle jeg have gjort min del for at kunnet efterleve min beslutning fra 3. Trin.

Nu mangler jeg blot at bekræfte det overfor Gud, sådan som jeg opfatter Ham, og at bede Ham om at fjerne mine karakterbrister, så jeg rent faktisk kan leve mit liv i overensstemmelse med Hans vilje.

Det jeg startede i 3. trin var en ”on – going” handlings bøn om at søge gud. Når jeg har bedt 7. trins bønnen slutter jeg den af med AMEN.

Hvordan vi gør det her på daglig basis, kommer vi til i 11.trin.

8. Trin

Vi lavede en liste over alle de mennesker, vi havde gjort fortræd, og vi BLEV villige til at gøre det godt igen.

Listen er nem at lave, det er dem på mit 4.trins liste, som vi gennem 4. – 5. trin blev klar over at vi havde skadet. Der kan være nogle som vi aldrig har skadet.
Men det ligger klart efter 4. – 5. trin.

Jeg deler min op i fire felter. Nu, senere, måske, aldrig.

Efterhånden som jeg får positive erfaringer med 9. trin, vil villigheden ændre sig og nogle vil flytte sig fra aldrig til måske. Fra senere til nu. Osv.

Der er også nogle på aldrig, som står der fordi de er døde, eller jeg ved ikke hvor de er. Det kan også være at jeg ville skade dem eller andre endnu mere.

Her må vi ikke underkende virkningen af villigheden. Det er selve villigheden der ændre mit sind og gør det muligt for gud at komme ind og styre mit liv.

Du er ikke i tvivl når villigheden indtræffer, det er som at tage en meget tung, stram og varm hat af. Dine tanker bliver lyse og klare.

9. Trin

Vi gik direkte til disse mennesker, såfremt vi ikke derved ville såre dem eller andre.

Til 9. trin vil jeg kun sige. Gå ALDRIG på 9. trin uden at tale det igennem med din sponsor først. Overvej kraftigt hvad det er du vil sige.

Der står på side 91 i storebog.

I øjeblikket forsøger vi at få styr på vort liv, men det er ikke det eneste mål. Vort egentlige formål er at tilpasse os for at blive af størst værdi for Gud – og for menneskene omkring os.” 

På side 97 står der.

”Som et af Guds mennesker står vi med fast grund under fødderne, vi kryber ikke for nogen.”

Med oprejst pande og ydmyghed tager vi kontakt. Vi gør det klart hvad vores formål er.

Vi beklager det vi har forvoldt af skade og holder kæft og lytter.

Vi spørger om vi har skadet dem på andre måder og holder kæft og lytter.

Vi spørger hvad vi kan gøre for at rette skaden op, holder kæft og skriver det ned.

Vi er indstillet på at rette 100 % op, så vidt det er menneskeligt muligt.

10. Trin

Store bog side 97

“Vi er trådt ind i den åndelige verden. Vor næste opgave er at udvikle os i forståelse og duelighed. Det er sjældent, vi fatter interesse for spiritus. Fristes vi, viger vi tilbage, som havde vi brændt os på en varm kakkelovn. Vi reagerer fornuftigt og normalt, og vi opdager, at dette sker automatisk. Vi vil opdage, at vor nye indstilling til alkohol er blevet skænket os uden tanke eller anstrengelse fra vor side. Det kommer bare. Det er det, der er det mirakuløse.”

Det mirakuløse er at jeg har fået den sunde fornuft de snakkede om i trin 2 tilbage. Bliver jeg fristet viger jeg tilbage som havde jeg brændt mig på en varm kakkelovn.

Det er sgu da sund fornuft.

Bogen fastslår, at jeg er trådt ind i den åndelige verden, men også at jeg ikke er kureret for alkoholisme.

Det, jeg i virkeligheden har, er en daglig henstand.

Alkoholismen var jo et symptom på, at jeg levede et liv med udgangspunkt i Selvet, og hvis jeg igen begynder at leve med udgangspunkt i Selvet, løber jeg selvfølgelig ind i præcis de samme problemer som tidligere, – herunder at drikke.

Så enten udvikler jeg til stadighed mit åndelige liv eller også falder jeg tilbage til et liv med udgangspunkt i Selvet.

Til at sikre den stadige åndelig vækst har jeg så 10. Trin som er nuets selvransagelse.

Det er praktisering af hele programmet fra 1 – 9 trin hele tiden, og det jeg skal tage mig særlig i agt for er: egoisme, uærlighed, resentments og frygt.

11. Trin

Er meget lig det 10. trin, som er nuets selvransagelse. Her er der bare tid til mere fordybelse. Et forslag kunne være at sætte sig og finde ro til 11. trin morgen og aften.

12. Trin

Når vi som følge af disse trin havde haft en åndelig opvågnen, forsøgte vi at bringe dette budskab videre til alkoholikere og
at praktisere disse principper i alt, hvad vi foretog os.

Første del er et løfte. Når vi laver disse trin får en åndelig opvågnen.

Næste linje er mit løfte til AA.

Sidste linje er hele formålet med programmet nemlig at efterleve de åndelige principper i de tolv trin i alt, hvad vi foretager.

AA´s 12 Traditioner

1. Tradition

Vor fælles velfærd bør komme først, personlig helbredelse afhænger af sammenholdet i AA.

På trods af trinene, er vi stadig, i mere eller mindre grad, er en flok selvcentrerede drankere, åndeligt syge i hatten med KÆMPE Egoer, der bestemt ikke altid trækker i og efter fælles mål og retning. Samtidig er vi helt afhængige af hinanden, hvis vi hver især skal overleve. Såproblemet er altså: Hvordan i himlens navn skal vi dog bærer os ad med at holde sammen?

Hjemme ved familien er der én syg dranker, samt en familie der i mindre eller større grad også er åndeligt syge, for at kunne overleve selv, med et sådan kæmpe EGO i huset. Jeg har forvoldt denne skade og må nu gå LANGT over midten hvis det her skal fungere.

Familien kommer først, vores tosomhed og vores børn, er afhængige af sammenholdet i familien

2. Tradition

Når det drejer sig om gruppens anliggender, er der kun én autoritet – en kærlig Gud, sådan som Han måtte udtrykke sig i vor gruppesamvittighed. Vore ledere er kun betroede tjenere, de bestemmer ikke.

Og det er løsningen. At lade Gud råde. Hvis vi ikke gør det, ender vi med et anarki, hvor jungleloven hersker. 

Mennesker er ufuldkomne, og der er tre områder, hvor vi især har tendens til at kunne gå amok, nemlig: Magt, Prestige og Penge.

Så vores ledere er betroede tjenere, de bestemmer ikke, det gør Gud, som han kommer til udtryk i vores fælles samvittighed – der af navnet gruppesamvittighedsmøder.

Hjemme hos os kalder vi det AT FÅ TALT SAMMEN. Igen, jeg går over halvvejen, når jeg gør alt hvad jeg kan for at se og hører min kone og mine børn, og uden tanken, hvad kan jeg vinde ved det her. Så ÈR gud til stede!!!

3. Tradition

Den eneste betingelse for at blive medlem af AA er et ønske om at holde op med at drikke.

Jeg er begyndt at se lidt anderledes på 3. – 4. tradition og koncept. Jeg nægter at tro på at Bill W. bare har skrevet det her ned i en stor pærevælling.

Så ligesom med vores 3. – 4. trin som godt nok er handling, men også ”hvordan gør vi det”, ser jeg også på 3. – 4. tradition. Som godt nok er non handling, men også ”hvordan gør vi det”. Og kodeordet for mig her er,

HVAD VILLE GUD HAVE GJORT?

Først og fremmest ville gud have inkluderet ALLE.  Der er ikke noget MIG mere nu. Om personen har en anden tro, hudfarve, påklædning, seksualitet. Osv. Osv. Hvis personen er narkoman OGalkoholiker med et ønske om at holde op. ALLE har plads i AA og i vores gruppe.

Det er ENKELT er dette et guds barn? JA. Har personen et ønske om at holde op? JA.  SLUT, der er ikke mere at snakke om. PUNKTUM

Kan vi bruge det her hjemme ved familien? Ja, det syntes jeg godt vi kan. Vi har nogle normer og regler for hvordan man opfører sig i vores hjem, og hvis folk kan indordne sig efter det, er de velkommen.

4. Tradition

Hver gruppe bør være selvstyrende, undtagen i sager der angår andre grupper eller AA som helhed

Vi skal holde os fra at stikke snuden i alverdens ting i andre grupper. Ingen har ret til at blande sig i, hvordan en AA gruppe forvalter sin opgave.

Hver gruppe har dog PLIGT til at værne om hele fællesskabet. Og bør tage det med i sine betragtninger, når den fortager sig noget som kan have afsmittende effekt, eller ligefrem skade andre grupper eller fællesskabet som helhed.

Vi skal lige lærer at skille indenfor AA og udenfor AA. Ligesom vi har “regler” og normer indenfor AA, har vi det også udenfor AA.

Jeg kunne ikke drømme om at blande mig i hvad de foretager sig hos naboen. Men hvis de laver noget der i DEN grad strider mod samfundets regler og normer, mord, voldtægt, vold mod børn, Osv. ja så reagere jeg da, det er faktisk min pligt.
Det gør jeg også i AA, hvis nogen strider mod AAs “regler” og normer. Det er også min PLIGT. Ud over det skal jeg holde snuden i egen hønsegård og lade være med at have så fandens travlt med hvad andre gør.

5. Tradition

Hver gruppe har kun et hovedformål – at bringe budskabet videre til alkoholikeren, som stadig lider.

Ligesom 3. – 4. trin fører til det ene formål at kunne ligge alt frem for gud og et andet menneske. Har 3. – 4. tradition det ene formål at kunne fremme dette ene og eneste formål gruppen har, at bringe det her budskab videre. Hvad er budskabet, ja det er AAs 12 trin nøjagtig som de er beskrevet i storebog, og ikke andet.

Femte tradition fortæller os både, hvad vi bør gøre og hvad vi absolut ikke bør gøre. 

 Det eneste, vi har til fælles, er, at vi er alkoholikere, og at vi har fundet en fælles løsning.  

Så vi eksisterer kun for at kunne fortælle nye, hvad det vil sige at lide af alkoholisme og hvordan man via AAs tolv trin kan blive rask. Og som fællesskab skal vi ikke beskæftige os med andet end det!

F.eks. er det ikke en AA- gruppes opgave, at informere samfundet om alkoholisme, eller at finde bolig eller arbejde til folk.

Hvis en gruppe ikke har tilegnet sig programmet, eller hvis den tillader, at en del af dens medlemmer fortæller nye, at AAs program ikke er nødvendigt, er det i mine øjne et brud på 5. tradition.

Hvis en gruppe ikke ser det som sin opgave at bringe programmet videre, bør man ikke kalde sig en AA gruppe eller kalde sine møder for AA møder. 

Så skulle man måske kalde sig en selvhjælpsgruppe, Minnesota-efterbehandlingsmøder, ring i ring, lænken eller noget helt femte.

Helt galt går det da også når folk i AA laver service uden at vedkende sig dette ENE formål. Det giver ikke mening at ville lave service der udelukkende har til formål at viderebringe AAs budskab. Som man ikke selv finder nødvendigt, det er jo vanvittigt og det ødelægger vores fællesskab. Og det betyder DØDEN for os alle og de nye der kommer til.

Hjemme hos os har vi kun det ene formål at leve sammen i tosomhed, det vil vi fordi vi elsker hinanden. Et andet formål er at give vores børn den bedst mulige start på livet. 3. – 4. tradition har lige fortalt os hvordan vi gør dette i familien og i AA. 

6. Tradition

En AA-gruppe bør aldrig støtte, finansiere eller låne AA-navnet ud til noget beslægtet formål eller noget fremmed foretagende, for at problemer med penge, ejendom og prestige ikke skal aflede os fra vort egentlige formål.

Vi er et godt navn, der kan laves penge på f.eks. ”De ansvarlige bryggerier – Støttes af Anonyme Alkoholikere. Ligesom anbefales af Astma og Allergi forbundet på shampoo med videre.

Særlig opmærksomme skal vi nok være omkring behandling.

Især omkring Minnesota behandling er vi faktisk allerede blevet godt filteret ind i, i omverdens øjne.

7. Tradition

Enhver AA-gruppe bør klare sig selv økonomisk og afslå bidrag udefra.

Vi risikerer nemt at blive flået fra hinanden af indre magtkampe.

Dansk blindesamfund har en formue på 80 millioner.  Jeg tror, vi ville slå hinanden ihjel. Hvis vi havde den slags penge.

Men måske endnu vigtigere. Hvis vi bliver rige via udefrakommende midler, risikere vi nemt at komme væk fra vores egentlig formål.
Og vi ville afgive suverænitet.

Pludselig ville det være tilskudene, der bestemte og ikke os selv, som bestemte, hvilke dele af vores arbejde, der var de vigtigste.

Hvis nu f.eks. I fik 50.000 i tilskud til husleje fra kommunen, men I så besluttede, at I hellere ville holde møder på stranden og bruge penge til at tage en tur til konvent i København.

Så ville den beslutning være bestemt af, om kommunen ville give det samme bidrag til det nye formål. Og ikke af hvad I synes.

Det kommer vi mere ind på under koncepterne.

8. Tradition

Anonyme Alkoholikere bør altid forblive ikke-professionelle, men vore servicekontorer kan ansætte kvalificeret personale.

Tolvte trins arbejde aldrig kan være lønnet arbejde, men efterhånden som AA voksede, steg også omfanget af praktiske opgaver, som f.eks. rensning af lokummer, bogholderi og arkivering. 

Det er ikke i sig selv tolvte trins arbejde, men det er opgaver, som det er helt afgørende at få udført, for ellers ville vi simpelthen ikke kunne udføre vores tolvte trins arbejde.

I 1991 var der 110 ansatte i New York. Nogle af dem er alkoholikere andre er ikke.

I Norge har de en fastansat leder af deres servicekontor. Indtil nu har AA-Danmark klaret sig uden, men den dag kommer måske også i Danmark, hvor vi må ansætte noget personale for at få det hele til at hænge sammen.

9. Tradition

AA som sådan bør aldrig organiseres, men vi kan nedsætte arbejdsudvalg eller komiteer, der er direkte ansvarlige over for dem, de tjener.

Vi er nødt til at skelne skarpt mellem åndelig enkelhed og funktionel enkelhed.

Når det kommer til spørgsmål om handlinger, der foretages af grupper, regioner eller AA som helhed, opdager vi, at vi har brug for en eller anden grad af organisering i viderebringelsen af budskabet eller imødese kaos.

– Og kaos er ikke enkelhed.

F.eks. skal der jo ligesom være en plan for, hvem der tager telefonen hvornår.

10. Tradition

Anonyme Alkoholikere tager ikke stilling til spørgsmål uden for Fællesskabet; AA navnet bør derfor aldrig inddrages i offentlige debatter.

Washintonians gav AA en erfaring, længe inden AA blev født. Læs mere HER

Washington’erne drev væk fra deres oprindelige formål med at hjælpe den enkelte alkoholiker. Uoverensstemmelser, stridigheder og kontroverser endte derfor med at ødelagde gruppen til sidst.
Washington’erne blev så grundigt udryddet,  at da William Griffith Wilson og Dr. Robert Smith sammen startede ​​Anonyme Alkoholikere, i 1935, havde ingen af ​​dem nogensinde hørt om Washington’erne.
I løbet af ​​1940’erne gennem 1950, dannede AA og vedtog. De Tolv Traditioner, principper, der styrer AA-grupper væk fra sådanne faldgruber, som ramte Washington’erne.

Den lektie AA lærte fra lukningen af ​​Washington’erne var, at AA måtte undgå udenfor, kontroversielle, ikke-AA spørgsmål, således at der skabes en tradition for målbevidsthed, der ikke afleder os fra vores egentlige formål.

11. Tradition

Vor udbredelse af kendskabet til AA er i højere grad baseret på tiltrækning end hvervning og reklame; når det gælder presse, radio og TV, bør personlig anonymitet altid bevares.

Dr. Bob:”Dem, der mener 11. tradition omhandler anonymitet i forhold til andet end presse, radio og tv kan ikke læse.”

Faktisk er overdreven anonymitet i modstrid med programmet!

Men vi sælger ikke vaskepulver. Vi deler erfaring styrke og håb i og omkring AAs budskab de 12 trin.

12. Tradition

Anonymitet er det åndelige grundlag for alle vore traditioner, der til stadighed minder os om, at principper går forud for personer.

I 12. Tradition snakker vi om åndelig anonymitet. Den har ikke så meget at gøre med, at vi ikke behøver fortælle hvem vi er, eller at det er fortroligt, hvem der kommer i AA osv.

Åndelig anonymitet handler om ydmyghed og selvopofrelse. 

Åndelig anonymitet er, når vi som enkelt medlemmer er villige til at skubbe vores egne personlige ønsker i baggrunden til fordel for helheden. 

Åndelig anonymitet er, når vi erkender og accepterer vores rette betydning og plads i fællesskabet.

Åndelig anonymitet er, når den enkelte gruppe erkender og accepterer sin rette plads og betydning for fællesskabet.

Åndelig anonymitet er, når AA finder sin rette plads og betydning i samfundet og erkender og accepterer, at vi ikke kan helbrede alle menneskehedens lidelser, men at vi alene er her for at hjælpe alkoholikere.

Og hvis vi kan holde vores egoer nede på et minimum og acceptere indholdet af 3. – 11. tradition, så vil vi helt sikkert praktisere åndelig anonymitet 

Så 1. Tradition er problemet.

2. tradition er løsningen.

3 til 11 er handlinger vi undlader.

Og 12. Tradition er resultatet. Et fællesskab der ydmygt erkender og acceptere, at det er afhængig af en Højere Magt større end os selv.

AA´s 12 Koncepter

1. Koncept

Det endelige ansvar og den højeste myndighed for AA’s service bør altid ligge i gruppesamvittigheden i hele vort fællesskab

Medlemmerne har ansvaret for fællesskabet og det er os, der bestemmer, men vi kan jo ikke mødes 2 millioner mennesker for at diskutere dette og hint.

Så Problemet er, hvordan i alverden skal gruppernes holdning komme til udtryk ?

2. Koncept

AA’s Servicekonference er – for næsten alle praktiske områder blevet til hele fællesskabets egentlige stemme og samvittighed i Verdensanliggender

Tidligere havde alle vendt sig mod Bill og Bob, når der var problemer, man søgte en løsning på, men da Bob blev dødeligt syg af kræft indså Bill, at dette ansvar måtte overføres til grupperne, men som sagt er det jo ikke praktisk muligt at høre alle grupper om alting, så Løsningen er, at grupperne overdrager sin ledelsesrolle til en servicekonference.

Det gør de i praksis ved at vælge en grupperepræsentant, der mødes i regionerne.

I regionerne beslutter alle grupperepræsentanterne så, hvem af dem, der skal vælges som delegerede til servicekonferencen.

Det er altså et repræsentativt demokrati, som vi kender det fra folketinget og almindeligt foreningsarbejde.

3. Koncept

For at skabe effektiv ledelse foreslås det, at hver del i AA: Servicekonferencen, Hovedservicerådet og dets serviceorganer, personale, udvalg og formænd gives en traditionsmæssig “beslutningsret”

Nu har vi fundet ud af hvad AA som helheds problem er, hvordan kommer grupperne til udtryk?

Løsningen er en servicekonference, en servicekonference som er gruppernes samlede stemme og samvittighed.

Nu ser vi så på 3. – 4. koncept, ligesom med trin og traditionerne. Hvordan gør vi det?

Hvad menes der med en beslutningsret?

Der menes, at de enkelte enheder i strukturen gives retten til at tage beslutninger på egen hånd.

Det ville ikke give meget mening, hvis vi i gruppen vælger en kasserer, der så skal spørge gruppen om lov til at købe kaffe og sukker.

Det følger med posten, at du vurderer, hvornår det er fornuftigt at handle på egen hånd og hvornår ting bør fremlægges i et større forum.

Til gengæld ville det nok være fornuftig, hvis kassereren spurgte gruppen, om det var en god idé at købe en ny kaffemaskine, da dette ikke er en normal del af gruppens drift.

4. Koncept

Gennem hele vor struktur bør vi på alle ansvarlige niveauer opretholde en traditionsmæssig “deltageret”, idet det sikres, at alle får en stemmerepræsentation, som står i rimelig forhold til det ansvar, de udøver.

Bill skriver ganske rigtigt at servicestrukturen kan og skal udvikles, så koncepterne kan og skal tilpasses løbende, men jeg er helt overbevist om, at han ikke mener Koncept 3, 4, 5, 9 og 12.

I Bills og min verden er de åndelige principper hugget i sten, fuldstændig som de tolv trin og de tolv traditioner.

Her i koncept 4 slås det fast at alle har ret til at deltage i forhold til det ansvar man har.

I AA er der ingen som er over andre. Delegerede, udvalgsformænd og ansatte alle har ret til at deltage og give deres besyv med.

Men, med retten følger jo ansvaret, Hvilket betyder, at man ikke har ret til at deltage, der hvor man ikke har noget ansvar.

Så f.eks. har jeg ikke ret til at deltage i andre gruppers gruppesamvittighedsmøder og de har ikke ret til at deltage i vores.

Hvilket jo i øvrigt også ville underminere hele det repræsentative demokrati som vi snakkede om i koncept 2, da nogle jo så direkte eller indirekte ville få mere end en stemme.

I værste fald kunne man f.eks. forestille sig at 10 medlemmer som regelmæssigt deltog og udgjorde kernen ved ti møder valgte hinanden ind i regionen som grupperepræsentanter.

Her er endnu et eksempel på at det er absolut nødvendigt, at vi i AA Danmark lærer at skelne mellem møder og grupper.

Først når vi har skabt en gruppe der fungere, en gruppe der har det eneste formål for øje at bringe AAs budskab videre. En gruppe der fast sammen tømmeret og stærk. Først da bør man begive sig ud i at yde service på lands og verdens plan.

Når alt kommer til alt, er service udelukkende til for at Grupperne kan viderebringe AAs budskab bedst muligt. Så hvis nykommeren må lide last ved at gruppen skal repræsenteres i AAs service struktur, bør vi allerede der spørge os selv om hvad vores bagved læggende tanker og grundlag er.

5. Koncept

I hele vores struktur bør opretholde en traditionsmæssig “klageret”, sådan at vi altid sikrer os, at et mindretals mening bliver hørt og personlige klager bliver omhyggeligt vurderet.

Som med 5. trin og tradition, kommer vi nu til det egentlige formål med koncepterne også.

ALLE skal høres og ses i AA. Noget der går igen gennem alle AAs 36. Alle ér lig med gud. 

I 5. trin lærer jeg at mit egentlige problem er at jeg er egoistisk og selvcentreret. Mit liv er blevet uhåndterligt fordi jeg ikke ser og hører andre mennesker. Traditionerne bygger netop på det tidlige AAs negative erfaringer med det. Og 5. tradition sikre at jeg giver dette budskab videre, altså igen en kommunikation mellem to mennesker. Og til sidst sikre 5. koncept at Alle kommer til orde. Det er sgu da enkelt, lad nu være med at gøre AAs 36 til en videnskab. Det handler om at Alle er børn af gud og alle har ret til at blive set og hørt.

Det er måske her i femte koncept, at AA virkelig adskiller sig fra et almindeligt foreningsdemokrati, og viser sig som det åndelige fællesskab, det er, eller i hvert fald burde være.

I kommentarerne til femte koncept skriver Bill, at mindretallet ikke bare har ret til at anke, de skal opmuntres til det.

Ligeledes skriver han, at hvis et mindretal finder at et emne er af så væsentlig betydning, at en forkert beslutning kan være skadelig for hele AA, så har de ikke bare har ret til at klage, de har faktisk pligt til at gøre opmærksom på. 

Femte koncept anerkender det faktum at et mindretal med regelmæssige mellemrum rent faktisk kan have ret. 

Femte koncept er vores beskyttelse mod, at et uinformeret, misinformeret, utålmodigt eller vredt flertal tager forhastede beslutninger.

Femte koncept er vores beskyttelse mod flertalsdiktatur. Et simpelt flertal på lidt over halvdelen er sjældent nok til at beslutte noget i AA. Langt de fleste beslutninger kræver 2/3 flertal.

F.eks. skal en ny formand have 2/3 bag sig. Det vil sige at 2/3 skal bakke ham eller hende op.Det er ikke nok at de ikke er imod ham! 

Skulle det ske, at der er flere kandidater og ingen af dem kan få 2/3 af servicekonferencens opbakning, trækkes der lod blandt kandidaterne!

Hvis et mindretal ikke kan bakke op om en kandidat, er flertallet nødt til at tage deres betænkeligheder alvorligt eller at acceptere, at den eller de andre kandidater får lige så stor mulighed for at vinde pladsen som flertallets.

Så i AA er vi altid nødt til at snakke sammen. Vi er nødt til at søge kompromiser. Og ingen kan bare presse deres synspunkter og kandidater igennem.

At femte koncept skal tages alvorligt, kan man bl.a. se ved den måde det praktiseres på ved Servicekonferencen for USA og Canada.

Når de efter en lang debat har haft en afstemning, og der har vist sig en solid enstemmighed for eller imod et emne, spørger dirigenten individuelt hver enkelt medlem af mindretallet, om de ønsker at komme med yderligere kommentarer til deres synspunkt.

Vi kalder os jo ofte for en familie. Og hvis en familie skal beholde sin sammenhængskraft medlemmerne  lytte og tage hensyn til hinandens ønsker og behov.

F.eks. hvis min søn gerne vil på bakken og resten af familien gerne vil i Tivoli. Så kan det ikke nytte noget, at flertallet skider på min søns ønske, men det kan heller ikke nytte at min søn bliver hysterisk og stamper i gulvet for at få sin vilje.

Det er sjældent en god idé at forsøge at presse et forslag igennem, hvis ikke der er tilstrækkelig opbakning til det eller et mindretal er stærkt imod det.

Det var problem, løsning, hvordan og hvorfor. Men hvordan sikre vi det så i fremtiden ?

6. Koncept

Servicekonferencen anerkender at det primære initiativ og den praktiske ansvarlighed i de fleste verdensanliggender bør varetages af Hovedservicerådets medlemmer, idet de handler på vegne af Servicekonferencen.

I det daglige skal der handles og ageres på dette og hint og det kan servicekonferencen selfølgelig ikke så det gør HSR.

Det er det samme for gruppen, vi mødes ikke hver gang der opstår spørgsmål om dette og hint, det har vi overladt til de betroede.

F.eks. kontakter dem, der har lokalerne, hvor vi har lejet os ind, med regelmæssige mellemrum.

Der er det den ansvarlige kontakt, der agerer i forhold til henvendelsen, vi holder ikke møder i plenum i tide og utide.

7. Koncept

Servicekonferencen giver Hovedservicerådet fuldmagt til at forestå og lede anliggender i AA-service. Servicehåndbogen er konferencegodkendt, men ikke et lovfæstet dokument. Når det gælder dets effektuering hviler det på tradition og AA’s økonomiske evne.

Her står faktisk at bestyrelsen i New York bestemmer og ejer det hele.

Hele service strukturen hviler på at det er noget vi har aftalt og at det er grupperne der betaler.

Igen er det vigtigt at vi er selvforsynende, for hvis grupperne ikke betaler har bestyrelsen ikke noget at bestemme over.

Så har man nedsat et udvalg der skal se på, hvordan vi får flere hattepenge ind.

Det, de først og fremmest burde spørge sig selv om, var snarere om strukturen gør det som grupperne gerne vil have den til, eller om de faldende hattepenge indtægter er udtryk for utilfredsheds.

8. Koncept

Med hensyn til større sager af generel betydning og når det gælder større økonomiske sager er medlemmer af Hovedservicerådet planlæggere og administratorer. De har et overordnet tilsyn med AA’s service aktiviteter. De praktiserer dette tilsyn, når de vælger eller godkender personer til service.

HSR skal tage sig af de overordnede linjer og ikke blande sig i småting og den daglige drift.

Gruppen og den samvittighed skal udstikke retningslinjer og blande sig uden om tjenernes daglige arbejde.

9. Koncept

God ledelse i servicestrukturen er uundværlig for vor fortsatte virke og overlevelse. Den ledelse, som engang blev udøvet af AA’s grundlæggere, må medlemmerne af Hovedservicerådet nødvendigvis påtage sig.

Udvælgelsen af de mennesker der beklæder servcieposter er utrolig vigtig. Når det gælder valg af de mennesker der sidder i hovedservicerådet, skal vi være særlig omhyggelige.

Det skal ikke udelukkende basere sig på lyst, men i højere grad på evner og engagement. Vi giver HSR en stor magt, så vi må også sørge for at de folk der sidder der, er i stand til at forvalte denne magt, til fællesskabets forsatte udvikling og drift.

I vor litteratur er det nogenlunde beskrevet således: “Vore ledere styrer ikke ved fuldmagt, men ved eksemplet.” I virkeligheden siger vi til dem: “Stil op for os, men styr os ikke.”

En leder i AA-tjeneste er derfor et menneske, som i kraft af sin personlighed kan omsætte principper, planer og fremgangsmåder til sådan engageret og effektiv handling, at vi andre ønsker at bakke ham/hende op og hjælpe vedkommende til at udføre jobbet.

Dette gælder også når vi vælger grupperepræsentanter eller mødeledere i hjemmegruppen. Og det gælder i høj grad dem, der er roteret ud af en post.

Vi giver grupperepræsentanten mulighed for at vælge de delegerede til servicekonferencen, som igen godkender vores Hovedserviceråds medlemmer.

10. Koncept

Ethvert serviceansvar må have en beføjelse, som svarer til ansvaret. Beføjelsen skal være klart defineret.

Når vi beder nogen om at udføre et stykke arbejde, skal vi dels give dem kompetence til at lave det. Det kan ikke nytte noget at alle mulige render og vil blande sig i deres arbejde.

Men ligeså vigtigt er det opgavens omfang afgrænses tydeligt. 

F.eks.: Det behøver såmænd ikke være så verdensfjernt. Lad os tage et eksempel på gruppeplan. 

Hvem har ansvaret for, at der bliver lavet kaffe? Er det klart defineret, hvad der forstås ved at lave kaffe? Hvor mange kander skal der laves? 
Hvornår skal kaffen være klar? Er det klokken 19.00, er det klokken 19.30 eller hvad? Skal al kaffen være klar ved det fastsatte tidspunkt eller skal der laves kaffe løbende? Osv., osv.

Hvis begge dele ikke er på plads kan det gå grueligt galt. Hvilket eksempelvis landsmødet i Kolding i 2007 var et klassisk eksempel på. Hvis der er nogle af jer der var i fællesskabet dengang, og husker det. 

Landsmøde og Nordisk møde planlægges i samarbejde med regionen, dog er det planlægningsgruppens ansvar, at alt forløber tilfredsstillende med hensyn til indhold og økonomi.

Landsmødet udpeger selv værter for næste landsmøde.

Skulle Landsmødet ikke kunne blive enige/finde en vært, indsendes ønske om værtskab efterfølgende til Hovedservicerådet, som så vil være behjælpelig med den geografiske placering af Landsmødet.

Landsmøde: Arrangement med AA møder og socialt samvær i en weekend i efteråret for hele Danmark. Afholdes på skift af Regioner der tilbyder sig.

Her fremgår det ikke tydeligt hvem, der beslutter hvad og hvem, der har kompetence til hverken det ene eller det andet.

Der står at det ene landsmøde vælger værter for det næste. Hvem, en gruppe? En by? Et område? De rødhårede?

Derefter omtales en planlægningsgruppe, som tilsyneladende er opstået ud af den blå luft. Der står i hvert fald ikke noget om, hvem der har nedsat den. Er det, det forrige landsmøde, er det værterne, altså de rødhårede? 

Så står der at det sker i samarbejde med regionen. Om hvad? Hvad er det, der skal samarbejdes om? 

Den planlægningsgruppe, som er opstået ud af den blå luft har et noget uklart ansvar for alt forløber tilfredsstillende med hensyn til indhold og økonomi. 

Hvad er tilfredsstillende indhold? I forhold til hvem? 

Hvad er tilfredsstillende økonomi? Et overskud på 1.000,- kr. 10.000,- kr. et underskud på ½ million?

Men der står absolut intet om, hvilke kompetencer regionen har.

Så står der pludselig i definitionen af, hvad et landsmøde er, at det er regionen, der er vært! Lige før var det de rødhårede som sidste landsmøde havde udpeget. Nu er det pludselig regionen.

Så regionen er altså vært. Den skal samarbejde med en planlægningsgruppe, der er opstået ud af den blå luft om et landsmøde, der afholdes af de rødhårede, det sidste landsmøde udpegede.

Ingen aner noget om hvem, der har ansvar for hvad, og ingen ved noget om, hvilke beføjelser, der er givet til hvem, og i samme øjeblik, der opstår uenighed og mistillid enkeltpersoner eller grupper imellem, er helvede løs – det var en bombe, der ventede på at springe!

Miseren startede selvfølgelig med noget lokal åndelig sygdom, men vildskuddene voksede i den muld, som Servicekonferencen havde gødet ved ikke at have defineret og tydeliggjort ansvarsplacering og beføjelser godt nok.

11. Koncept

Medlemmerne af Hovedservicerådet bør altid have de bedst mulige udvalg, ledere, personale og rådgivere.
Derfor må sammensætning, kvalifikationer, fremlæggelsesprocedure samt rettigheder og pligter være et spørgsmål, der skal ligge os stærkt på sinde

Vi skal have de rigtige mennesker på de rigtige poster og hvis vi ansætter personale skal vi betale dem ordentligt, så vi kan få mennesker med de rette kvalifikationer.

12. Koncept

Servicekonferencen er forpligtet til:

  • At overholde ånden i AA’s traditioner og drage omsorg for, at den aldrig        bliver sæde for farlig velstand og magt;
  • At dens økonomi må bygge på det forsigtige og kloge princip, at der skal være tilstrækkelige driftsmidler og rimelig reserve til rådighed;

 

  • At ingen af dens medlemmer får overdraget myndighed over andre, uden at være i besiddelse af nødvendige kvalifikationer;

 

  • at den når frem til alle vigtige beslutninger gennem drøftelser, afstemning og – i videst muligt omfang – et solidt flertal;

 

  • at den aldrig gør sig skyldig i personforfølgelse eller giver anledning til offentlige stridsspørgsmål;

 

  • at den aldrig blander sig i politik, og at den, som det fællesskab, den tjener, altid vil forblive demokratisk i tanke og handling.

12. koncept er beskyttet mod ændringer på samme måde som de tolv trin og tolv traditioner. Enhver ændring kræver skriftlig accept fra 2/3 af alle AA-grupper i hele verden.

De samme garantier kunne gøre sig gældende i hjemmegruppen.

Når vi giver hinanden sådanne garantier på gruppeniveau, så vil det være langt mindre sandsynligt, at servicekonferencen også skal bekymre sig om det. Og vores fællesskab vil blive meget bedre stillet.

Det er meget vigtigt at huske på, at de 12 koncepter er vejledninger, og at de ikke bør bruges til at argumentere for sin ret om dette eller hint i Anonyme Alkoholikere.

De kan hjælpe os på at omgås hinanden på en ordentlig og veldefineret måde, så ingen er i tvivl om, hvor de skal gå hen med deres synspunkter og holdninger.

Koncepterne er et redskab til at beskrive en struktur, som kan føres helt til vores grupper.

Når grupperne har fundet glæde i dette, vil vejledninger i koncepterne blive bragt videre på regionsmøder og videre ned gennem hele vores servicestruktur, sådan at vi virkelig vil opnå den omvendte organisation eller omvendte trekant, som Anonyme Alkoholikere er tænkt som.

Vi tror, at gruppesamvittighedsmøderne ude omkring vil blive meget mere interessante og forhåbentlig komme til at dreje sig om andet og mere end at vælge mødeleder, kasserer og kaffemand/kvinde, hvis vi alle vegne vil få øjnene op for den enorme åndelige styrke der ligge i disse koncepter.